4 råd til opstart af webshop

Opstart af Webshop – 4 ting du skal overveje

Starte webshop første gang

Rigtig mange iværksættere går rundt med tanken om at blive ejermand af sin helt egen webshop. Enten fordi du syntes måden at drive forretning på er spændende, du har andre erfaringer med online iværksætterri eller måske har du allerede et produkt i tankerne eller en fysisk butik i forvejen.

Hvad end din begrundelse er for at åbne din egen webshop er det vigtigt, at du gør dig nogle tanker omkring dit nye eventyr.

At starte egen webshop kan udadtil virke simpelt og lige til. Du skal jo bare side og vente på ordrene kommer og så ellers stå for det administrative, sende nogle pakker af sted og så ellers nyde dit nye hverv som webshop ejer. Eller hvad??

Igennem mit eget først online projekt lærte jeg hvad det vil sige at opbygge en webshop og hvad det kræver at få succes.  Den erfaring jeg fik igennem projektet vil jeg gerne dele med jer i form af 4 ting du skal overveje inden du starter webshop.

At starte en webshop er et stort arbejde og vi behøver ikke lægge skjul på at det kræver en stor portion lyst til at lykkedes og mod til at kæmpe imod de udfordringer du vil møde.

4 ting du skal overveje inden du starter en webshop:

-Hvem er dine online konkurrenter og hvilken plads på markedet kan du udfylde?

Det er utrolig vigtigt at sætte sig ind i hvordan markedet for dit produkt ser ud i dag og hvor stor konkurrencen er. Det kan du gøre ved at bruge et af de bedste online redskaber, nemlig Google. Sæt dig først ned og forsøg at definere hvilken branche du vil ind i og hvilken type virksomheder og produkter der vil være dine direkte konkurrenter. Derefter skal du sætte dig ned og finde frem til hvem de præcis er, hvad de står for, hvilke kunder de henvender sig til og hvad de har gjort for at få den position de har på markedet.

Pointen er, at hvis du kender dine konkurrenter vil du også have lettere ved at finde ud af om der er plads til dig og dit produkt på markedet.

-Hvilke risici er der forbundet med dit produkt?

Der er flere spørgsmål du skal overveje i forhold til dit produkt og den risiko du eventuelt skal tage. Hvad gør du hvis en kunde ønsker at returnere en varen i forhold til porto og mulighed for at sælge varen igen.

Mange af spørgsmålene vil også tage udgangspunkt i om du skal have et varelager med de omkostninger der følger med, eller om salget skal foregå via dropshipping.

-Hvilke omkostninger er der forbundet med opstarten?

Når du skal starte op fra bunden er der mange omkostninger og derfor er det utrolig vigtigt at du får lagt et fornuftigt budget over de udgifter der er forbundet med opstarten. På den måde får du et godt overblik over hvilken start kapital der er nødvendig for at starte op. Når der er tale om webshop er der f.eks. omkostninger som:

  • Design og CMS (Content management system)
  • Domæne og webhosting
  • Kortbetaling: Udgifter til PBS mv.
  • Markedsførings omkostninger: Hvordan vil du markedsføre dig og hvad koster
    det.
  • Indkøb af varelager: Hvor mange varer skal du bruge for at komme i gang og hvad vil det koste i indkøb.

Der er selvfølgelig langt flere omkostninger forbundet med opstarten, men nu har du fået en idé om hvilke udgifter du skal forvente.

-Hvilke markedsførings muligheder er der?

Det vigtigste punkt for at få succes med din webshop er hvordan og hvor du vil markedsfører dine produkter og webshop. Overvej derfor hvilke kunder du vil henvende dig til, hvor på internettet kan du komme i kantakt med dem og hvilke virkemidler skal der tages i brug for at aktivere dem til at besøge din webshop og ikke mindst købe dine varer.

Hvis du f.eks. vil sælge elektronik produkter kan du overveje at markedsføre dig igennem:

  • Google Adwords
  • Affiliate marketing
  • Sociale medier
  • Pricerunner.dk og EDBpriser
  • Blogs

Der findes uanede muligheder for markedsføring så det er et spørgsmål om at være kreativ og være dygtig til at finde dine kunder. Det kræver ofte en stor indsats at skabe opmærksomhed om en webshop så det er ofte her langt det største arbejde skal lægges.

Når du har overvejet de 4 punkter er du allerede nået et godt stykke af vejen. Der må ikke være tvivl om at der ligger lagt mere arbejde i at starte en webshop end beskrevet her i indlæget, men skal vi igennem det hele kan vi skrive en lang bog. Så sørg for at undersøge hvilke erfaringer andre har gjort sig og tag stilling til de udfordringer du hører om, så er du allerede fra starten godt på vej til at nå i mål.

Jeg håber du kunne bruge mine erfaringer og det har givet dig mere blod på tanden til at komme igang. Det er kun dig der kan få din drøm til at lykkedes!

Har du kommentarer til indlæget er du mere end velkommen til at skrive dem herunder, for der er ingen der siger at mine erfaringer er de samme som alle andres!

De aller bedste iværkæstter hilsner

Thomas

2 tanker om “Opstart af Webshop – 4 ting du skal overveje

Skriv en kommentar