Nettet giver mange muligheder for salg

Når du står og skal planlægge dit salg online, så husk at nettet er fyldt med muligheder. Det gælder om at kombinerer dem bedst muligt, så din forretning ikke er så let påvirkelig af udsving i f.eks Google eller lignende.
Alle muligheder har fordele og ulemper, så det gælder om at sætte sig ind i dem. Men benyttes de korrekt, så er de både brugbare og uundværlige i en online forretning.
Det er ikke alle muligheder, som måske giver direkte salg med det samme, men så giver de branding, som kan være meget værd på lidt længere sigt. Derfor skal du ikke afvise en mulighed, bare fordi den ikke giver et salg eller omsætning her&nu.

Adwords

En af mulighederne for salg hedder Adwords. Adwords er betalte kliks på Google. Du ser dem både i toppen af søgeresultaterne, men også i en kolonne i højre side.
Fordelen ved Adwords er, at det er trafik her&nu. Trafikken kommer altså meget kort tid efter, at du lægger din kampagne online. Du betaler for hvert klik, som der bliver genereret til din side.
Ulempen ved Adwords er, at nogle søgeord og søgesætninger er meget dyre, så hvis du ikke passer på, så bruger du flere penge end du konverterer.

Affiliate

Ved affiliate markedsføring betaler du for hvert salg, som en henvisning skaber. Eller du betaler pr klik eller sign up, som en partner skaber. Alt reklame er overlagt til andre personer, og de får betaling efter den trafik, som de sender til din side. Som beskrevet, så er der flere måder at afregne på, men det er noget, som du aftaler med det netværk, som kører dine kampagner.
Affiliate er en mere langsigtet måde, at markedsføre sig på

Deal sider

Der er lige så mange meninger om deal sider, som der efterhånden er deal sider.  Men deal sider er en smart måde, hvorpå du både kan skabe salg, men også opmærksomhed omkring din webshop.
En deal side har gode tilbud til brugerne, og hvis du f.eks sælger kosmetik eller andre produkter, som kunderne bruger løbende, så er det en smart måde, at få nye mulige kunder på. Du kan se det lidt som en vareprøve. Måske tjener du ikke penge på den første vare, men så tjener du på alle de andre bestillinger, som kunden lægger fremover. Sælger du derimod varer, som der ikke laves mange genkøb på, det kunne f.eks være lækre solbriller, så skal du benytte deal sider med omtanke. Det er ikke umuligt, men det kræver du lægger en smart strategi.