Hauthorn IT – Af Christoffer Hauthorn Boisen

Hauthorn IT er en ung virksomhed, der udover at levere wordpress hjemmesider, også agerer som konsulent inden for online markedsføring for virksomheder i det ganske land.

Jeg beskæftiger mig meget med SEM (Google AdWords og SEO) og design-implementering i WordPress, og trækker på forskellige freelancere når der skal laves seo-mæssige forbedringer på kunders sites, som ikke lige benytter min foretrukne platform.

Når jeg ikke lige er iværksætter

I min hverdag går jeg i 3.g på Struer Statsgymnasium, hvor jeg går på B&O Science-linjen. Denne linje tilbyder som en af de eneste i landet faget Innovation som studieretningsfag til STX-elever. I forbindelse med faget har jeg deltaget i Young Enterprise, hvor min gruppe gik videre til DM i Odense.

Netop denne oplevelse gjorde mig hooket på det at blive iværksætter, og er formentlig grunden til at jeg er, hvor jeg er i dag.

Så hvis du skal have en wordpress hjemmeside, eller bare har spørgsmål vedrørende søgemaskineoptimering eller lignende, så skal du være velkommen til at kontakte mig!

Skriv en kommentar